Svendborg Gourmetgris
– fra Svendborg Slagtehus

– et mindre slagteri i hjertet af Danmark i det naturskønne
Svendborg på Fyn. Svendborg Slagtehus er med rette
stolt af at kunne levere Svendborg Gourmetgris, som er
udvalgt blandt de bedste grise i vægtkategorien 75-90 kg.

Intens smag og sprød svær
Svendborg Gourmetgris er en stor og kødfuld gris i
gourmetklassen med en sprød svær og en
fedtmarmorering, der giver den saft og kraft, og gør kødet til en udsøgt smagsoplevelse. Svendborg Gourmetgris er kød i en klasse for sig. Det gør den ikke bare velegnet som hverdagsmad, men også som et festmåltid, hvor kun det bedste af det bedste er godt nok.

Kvalitet tager tid
– og det får svendborg gourmetgris rigeligt af

For at bevare kødets saft og kraft, bliver en gourmetgris ikke nedkølet i frysetunnel men køles langsomt ned på krog og modnes derved naturligt. Det giver kødet et mørkere udseende, en intens og fyldig smag med en
ekstraordinær perfekt svær. Grisen kommer fra udvalgte leverandører i nærområdet, hvilket sikrer en kort
transporttid til slagteriet.

Untitled-1

GoUrmetflæskesteg MED coleslaw og stegte kartofler
Dagen før gnides stegen godt med groft salt på sværen og mellem rillerne. Sæt stegen på køl.

porchetta
En gourmetgris intense smag er fantastisk til
porchettasteg. Her med inspiration fra det italienske køkken.

Stegning
Læg stegen i en bradepande, tilsæt ca.1 l vand og sæt den i en forvarmet ovn ved 170° og lad den stege ca. 1½ time.
Bruger du stegetermometer, skal kernetemperaturen på den færdige steg være 75°.

Coleslaw
1000 g hvidkål, fintsnittet
600 g gulerod, groft revet

Dressing
2,5 dl yoghurt naturel
2,5 dl mayonnaise
0,25 dl citronsaft
2 spsk. rødvinseddike
Salt og peber
Lidt hakket purløg
Lidt hakket dild
2 fed presset hvidløg
2 tsk. karry

Stegte kartofler
6-8 søde kartofler i både
750 g små kartofler i halve
2 rødløg i både
2 spsk olivenolie
1 spsk balsamicoeddike
Salt og peber

Bland kartofler og rødløg og vend i olivenolie,
balsamicoeddike, salt og peber. Bag i ovnen ved 180° i ca 45 min.

Porchettasteg er et stykke svinebryst der er rullet omkring en svinekam og krydret med rosmarin, peber og timian. Stegen har svær hele vejen rundt. Stegen bliver sprød og gylden på grillen, mens kødet indeni er saftigt og rigt på smag.

Tilberedning:
Stegen lægges på risten og steges indirekte med
en foliebakke i bunden af grillen og grilles i ca.
2 timer til en kernetemperatur på ca. 75° C.
Er sværen ikke sprød på bunden
af stegen, vendes den om, og
herefter gives ½ time mere
under låg. Lad stegen hvile
20-30 minutter før udskæring.
En steg på ca. 2 kg er
beregnet til 6-8 personer.

Serveringsforslag:
Halver nogle tomater, og læg en
skive mozzarella på hver af dem.
Bland pesto og rasp og fordel det
oven på osten. Grill tomaterne i en
foliebakke, til osten er let flydende.

Dengang og til nu
Svendborg Slagtehus er et slagteri med lange traditioner. Tilbage i 1950 besluttede en kreds af fremsynede,
visionære og engagerede slagtermestre at overtage såvel slagtningerne som driften af byens og egnens slagtehus,som siden 1917 havde været drevet og
kontrolleret af Svendborg kommune.

Efter et par år i de gamle lokaler i Møllergade købte Svendborg og Omegns Slagtermesterforening den 7. august 1954 grunden på Porthusvej, og året efter kunne det nye, moderne slagtehus tages i brug. I 1969 og 1976 skete der om- og tilbygninger af slagtehuset, som gennem årene har haft stor betydning for såvel
slagtermestrene som forbrugerne i området.

Ligesom i 1917 udføres Svendborg slagtehus’ aktiviteter af dansk, lokal arbejdskraft, som har formået at bevare forståelsen for værdien af det nære samfund.
Slagtermestrene, hotel- & restaurationsbranchen og andre kundesegmenter har gennem årene haft en
troværdig og kvalitetsbevidst samhandelspartner i
Svendborg Slagtehus’ der til fulde har forstået at tilpasse sig tidernes skiftende ønsker og behov.

Svendborg Slagtehus har idag specialiseret sig i at levere kød til både selvstændige slagtermestre, supermarkeder og forædlings-, kød- og engrosvirksomheder der ligesom de private slagtermestre stiller krav til håndværk af høj kvalitet.

Untitled-2

 

Kontakt os




Svendborg Slagtehus A/S

Porthusvej 75
5700 Svendborg

Tlf.: (+45) 62 21 32 78

Email: info@svendborgslagtehus.dk



Invalid entry
Invalid entry
Invalid entry